
En kåring der skal fremhæve og hylde idealismen i Danmark gennem årets stærkeste personlighed, der har turdet udfordre konsensus, omsat sine værdier og idéer i konkret handling og har stået fast på sine egne principper og politiske holdninger.
Der er brug for mere hjerteblod, mod og idealisme i dansk politisk. Derfor kårer tænketanken Cevea ”Årets Idealist” en gang årligt. Årets idealist er en person, der har udmærket sig ved sine holdninger, handlekraft og bedrifter i det forgangne år.
Undersøgelser fra Cevea har tidligere vist at 7 ud af 10 danskere mener, at der er brug for mere idealisme i dansk politik. Det resultat har et survey udført af analyseinstituttet Interressearch afsløret gennem en meningsmåling i september 2009 foretaget blandt 1.142 vælgere.
Med kåringen af årets idealist ønsker tænketanken Cevea at fremhæve og hylde en af de stærke personligheder, som i det forgangne år har taget chancen og stået frem for at udfordre det bestående og det etablerede konsensus samfund. Cevea ønsker at sætte fokus på betydningen af idealisme i et stadigt mere teknokratisk og afpolitiseret politisk miljø.
Målgruppen for de nominerede er journalister, folketingspolitikere og politiske meningsdannere. Med indsendelse af nomineringer og deltagelse i kåringen ønsker vi, at henvende os til målgruppen ovenfor, foreningsdanmark, de aktive i netværkene hos henholdsvis Cevea og 180grader og alle andre interesserede, der berører projektets samarbejdspartneres mediekontaktflader.
Årets idealist pris 2010 er ikke en ’Lifetime Achievement Award’, men derimod en pris der uddeles til en person, som i indeværende år har markeret sig som årets idealist. Indstillingen finder sted ud fra et eller flere af følgende kriterier:
Kåringen af Årets Idealist fandt for første gang sted i 2008 og er herefter afholdt hvert år. I menuen til venstre kan du læse mere om de tidligere kåringer og den igangværende.