Danske børn er dårlige til at læse. Det slog den seneste PISA-undersøgelse fast. Men hvordan kan børns læsefærdigheder forbedres? Igennem de såkaldte computerlæringsspil? Nej, mener ekspert, men det er et fint supplement, for børn lærer bedre igennem leg.
Den borgerlige regerings indsats for at forbedre danske børns læsefærdig-heder er fejlet. Der var således intet nyt under solen, da undervisnings-minister Tina Nedergaard tilbage i november måned præsenterede den seneste deprimerende PISA-måling, hvor Danmark var dumpet ned på en kedelig 18. plads – samme place-ring som for ti år siden. Men nu får børnene måske hjælp fra en ny kant. I hvert fald er danske computerlæ-ringsspil et område, som politikerne gerne vil støtte. Men vil sådanne spil kunne hjælpe danske børn til at blive bedre til at læse? Leg er den bedste vej til at lære nyt ”Hey tjullahop. Jeg hedder Dino Martin, og jeg er blevet sendt ud af lampen for at fortælle, at vi godt kunne bruge flere ABCiTY-hjælpere,så vi kan redde byen ABCiTY fra den klamme edderkop KRaPyLia, der truer med at stjæle ABCiTYs vokalpi-ger”. Sådan lyder starten på det nye danskudviklede computerlæringsspil ’ABCiTY’, et såkaldt edutainmentspil, der skal motivere børn til at blive fænget af ord og bogstaver fra de er 4 år. Udgangspunktet for ABCiTY er, at man allerbedst får børnene motiveret til at interessere sig for skriftsproget, hvis det sker på en sjov og legende måde. . Og for at det er sjovt, må spillet hverken være for let eller for svært, forklarer direktør for ABCiTY, Tav Klitgaard. ”I ABCiTY har vi implementeret en såkaldt adaptiv læringsprogression, som betyder, at spillet tilpasser sig barnets individu-elle læringsniveau. Og det er muligt at forbedre børns læsefærdigheder ved hjælp af computerspil - det der virker er, at børnene går tidligt i gang med at lege og lære. Men det skal være i en sammenhæng, de synes er cool”, for-tæller Tav Klitgaard.Skal bedre læsefærdigheder ske via spil på computeren? Men kan det virkelig passe, at et computerspil kan realisere drømmen om at lege sig til læring? ”Ja”, mener leder for Det Nationale Videnscenter for Læsning Klara Korsgaard. ”Hvis børn kan lege sig ind i skriftsproget, vil det være en motivation for læ-ring. Motivation er drivkraften for al læring”. Men betyder det så, at computerspil er opskriften på bedre læsefærdigheder i den danske folke-skole? ”Det vil være at tage munden for fuld”, siger Klara Korsgaard og fortsætter, ”Computerlæringsspil kan være med til at øge motivationen til at lære, fordi det foregår med afsæt i legen, men det er ikke ensbetydende med, at det generelle læseniveau høj-nes.”
Socialdemokraternes uddannelses-ordfører Christine Antorini mener heller ikke, at computerlæringsspil er en mirakelkur. Dog mener hun, at børn lærer forskelligt og derfor er det vigtigt, at der er forskellige lærings-muligheder for ”mange børn lærer bedre ved at lytte.” Socialdemokra-terne foreslår også i deres folkeskole-udspil, at de vil gennemføre en digital revolution af folkeskolen. ”Alle elever og lærere skal udstyres med en digital værktøjskasse i form af f.eks. en bær-bar PC. Det er vigtigt, at alle får de samme basislæringsredskaber og får lige adgang til undervisning.”politikerne kan ikke stave til rammebetingelserBåde eksperter og politikere mener altså, at computerlæringsspil er en vigtig måde at få børn til at lære at læse. Men hvordan kan computerspil-branchen sikres bedre rammebetin-gelser? Socialdemokraterne foreslår, at udvide støtten med 2 mio. kr. til læringsspil: ”2 mio. kr. ekstra er en start, men der er grænser for hvor meget vi kan sætte af i disse tider på trods af, at branchen har et meget stort udviklingspotentiale. Men vi har et problem med spilområdet, for det falder ned mellem flere stole. Vier nødt til at skabe et bedre samspil mellem Kulturministeriet, Under-visningsministeriet og Erhvervsmi-nisteriet. Det handler om at kunne udnytte potentialet bedst muligt ved at uddanne de bedste spiludviklere samtidig med at læring er i højsædet”, siger Christine Antorini og fortsætter: ”Der er brug for politiske initiativer, hvor vi tænker på tværs. For at ud-vikle gode læringsspil er det ikke nok med gode spiludviklere, de skal også have pædagogiske kompetencer. Det er ganske få miljøer med fokus på læring i computerspil, der er groet op fra neden. Vi skal lave et politisk ini-tiativ, der skal uddanne de unge ved at give dem forskellige kompetencer – både i forhold til programmering, men også i forhold til pædagogik”.
Leder for Nationalt Videncenter for Læsning Klara Korsgaard er enig. Ifølge Korsgaard er det vigtigt at skabe makkerskaber mellem spilud-viklere og fagfolk: ”Det er nødvendigt, at de der udvikler læringsspil har en pædagogisk viden og en faglig ind-sigt.” Mere end bare eksport Læringsspillet ABCiTY er et eksem-pel på forskellige fagligheder, der er gået sammen. Direktør Tav Klitgaard mener da også, at faglige fællesska-ber er vigtige for at kunne udvikle læringspilsindustrien: ”I Danmark er vi rigtig gode til at udvikle computer-spil, men vi kan jo ikke hamle op med spil som World of Warcraft”. I stedet mener Klitgaard, at vi skal satse på læringsspil, da vi i Danmark har en særlig pædagogisk tradition. ”Tænk bare på Kold og Grundtvig. Uden dem havde et spil som ABCiTY ikke eksisteret. Vi har en lang pædagogisk tradition, og vi kan nå langt, hvis vi kobler pædagogik og computerspil sammen,” fortæller Klitgaard og fort-sætter: ”Der har traditionelt været et erhvervsmæssigt fokus på compu-terspil som eksportprodukt. – Men vi skal huske på, at hvis læringsspil skal hjælpe børn med at blive bedre til at læse, så er det frem for alt vigtigt for samfundet, at læringsspil bliver en pædagogisk succes”, slutter Tav Klitgaard.
Vision er et uafhængigt tidsskrift for idéudvikling og visionære politiske debatter, der udgives af tænketanken Cevea.

Nyhedsbrevet udkommer et par gange om måneden med information om kurser, debatter og nyeste analyser.
Ceveas ansatte tilbyder spændende oplæg indenfor en række emner. Læs mere og bestil her
Cevea
Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v.
1620 København V
Tlf. 33126800
cevea@cevea.dk