Cevea

Fagbevægelsen er indenfor de seneste år begyndt at interessere sig for deres medlemmers sundhed og sundhedspolitik i det hele taget. Forklaringen er, at det netop er nogle af fagbevægelsens medlemmer, der lever kortest og mest usundt.

Motion med løn, rygestopkurser, spining, kostvejledning. Det er tilbud, som fagbevægelsen er begyndt at tilbyde sine medlemmer i varierende grad i dagens Danmark. Tilbud, der skal til, for at komme uligheden i sundhed til livs. Men kigger man tilbage på fagbevægelsen gryende år, så var det ikke sundhed, der var i fokus. Løn og arbejdstid var derimod de ting, der dengang var i fokus, da Louis Pio i sommeren 1871 udsendte sine socialistiske blade.

Men hvorfor skulle der gå så lang tid før fagbevægelsen begyndte at interessere sig for sundhed. Eller man kan omvendt spørge, om der er gået for lang tid inden fagbevægelsen begyndte at interessere sig for disse emner?

LO: Naturligt at det først sker nu!

VISION har sat næstformand i LO Lizette Risgaard i stævne: ”Jeg vil sige, at vi nok har fokuseret for meget på det fysiske arbejdsmiljø, og måske ikke så meget på det psykiske arbejdsmiljø. Men omvendt kan du også sige, at det er en naturlig udvikling, at sundhed kommer ind nu som et fokuspunkt, fordi det er naturligt at fagbevægelsen først har fokuseret på økonomiske og sociale forbedringer, også kan vi så se nu at sundheden ikke automatisk er fulgt med.”

Lizette Risgaard siger endvidere, at samfundet i det nye årtusind som helhed også begyndt at fokusere på ulighed i sundhed, og at det derfor er naturligt af fagbevægelsen på tilsvarende vis interesser sig for området.  Som et konkret eksempel på den ”nye trend” nævner hun, at Sundhedsstyrelsen i 2010 udgav en rapport om ulighed i sundhed indenfor en lang række forskellige parametre. Regeringens 2020 plan fokuserer også meget på at sundhedsfremme skal være en del af den ”pakke” som arbejdstilsynet tilbyder ved virksomhedsbesøg, hvilket er noget Lizette Riisgaard i høj grad bifalder. Om fagbevægelsens rolle i forhold til sundhedsområdet mere generelt siger Lizette Riisgaard: ”Jeg ser det som vores rolle at holde øje med sundhedsområdet, levere data og selvfølgelig prøve at påvirke politikerne i den rigtige retning. Vi skal omvendt også kigge den anden vej og fortælle om sundhed til vores egne medlemmer”.

Ifølge Lizette Riisgaard er det dog ikke de danske politikere, der skal holdes mest øje med i forhold til sundhedsområdet. Det er EU. EU-Kommissionen kom for nogle måneder siden med et udspil, der gør, at de små og mellemstore virksomheder ikke længere skal skrive de såkaldte arbejdspladsvurderinger (APV). Ud fra en ide om at mindre bureaukrati for disse virksomheder, vil skabe øget vækst: ”Det er grundlæggende forkert at betragte arbejdsmiljø som en byrde for en virksomhed. Jeg tror ikke vi bliver mere konkurrence dygtige af at fjerne en række fornuftige regler.  Det, der sker, er, at vi fjerner beskyttelsen for mange lønmodtagere, hvilket vi selvfølgelig ikke kan stå inde for,” fortæller Lizette Riisgaard om den mulige udvikling indenfor området.

Fokus på livsvilkår frem for vægten

Et af de 18 fagforbund under LO, der har beskæftiget sig mest med sundhed er FOA, der varetager interesserne for 203.000 medlemmer, primært indenfor offentlig service.  Blandt andet har FOA i 2010 i udgivet den sundhedspolitiske analyse - ” Sundhed for alle.” Analysen dokumenterer sort på hvidt, at sundheden i Danmark er ulige fordelt.  Jo højere oppe man er på den sociale rangstige, jo længere lever man i forhold til dem, der står lidt længere nede på stigen.  Netop FOAs medlemmer har typisk korte uddannelser, og heri ligger netop forklaringen på FOAs store interesse for området. 

”Vi kan jo bare se at vores medlemmer lever kortere, ryger mere og i højere grad er ramt af overvægt.  FOA-kvinderne har også mange tunge løft og lider under dårlige arbejdsstillinger. Vi har altså et problem her, og da vi skal sikre ordentlige forhold for vores medlemmer, så er derfor natuligt at vi interesserer os for sundhed, ” siger sektorformand for social- og sundhedssektoren Karen Stæhr, der har været med til at udarbejde rapporten. For hende er det meget vigtigt at pointere, at det handler om at undgå pege fingre af de mennesker, der lever usundt og fortsætter: ”Der er altså en grund til at disse mennesker ikke lige stedser rundt om søen. Man er nødt til at kigge på disse menneskers livsvilkår, i stedet for snævert at fokusere på vægten.  Det handler om at skabe nogle miljøer på arbejdspladsen, hvor man er med til at peppe hinanden op, og hvor man kan grine af hinanden når det både går godt og skidt.  Det gælder også om at tilbyde sundt og nærende måltid, når man har lyst til at spise”. For Karen Stæhr handler det altså om at undgå, at sparke til en gruppe af mennesker, der i forvejen er hårdt ramt.

Motion på arbejdspladsen giver lavere sygefravær

Et konkret eksempel, hvor FOA har været med til at forbedre sine medlemmers sundhed, er via et samarbejde med Pensionskassen Pensam, som varetager de pensionsordninger, der er tilknyttet FOAs overenskomster.  Eksempelvis har PENSAM og FOA samarbejdet om et forløb hvor man tager ud til SOSU-hjælperuddannelsen for at vejlede dem om sundhed. Pressechef hos PENSAM, Lillian Kristensen siger om dette projekt: ”Det handler om at tage fat i disse mennesker inden der opstår et problem. Selvfølgelig med et ønske om at hjælpe dem ud fra et sundhedsperspektiv, fordi det er område, de ikke selv har så meget fokus på. Mange af disse mennesker har også personlige problemer, og det spiller også ind på sundheden. Det handler ikke kun om at hjælpe dem, men også om at gøre dem i stand til at hjælpe andre med sundhed, som de vil skulle komme i kontakt med, når de er færdige med uddannelsen.”

Lillian Kristensen forklarer videre, at PENSAM og FOA er involveret i en lang række andre sundhedsprojekter. Blandt andet nævner hun et projekt på Odense Universitetshospital, der kørte for nogle år siden, hvor medarbejderne fik en lang række sundhedstilbud så som spinning og stavgang samtidig med, at de blev forpligtet til at forholde sig til deres egne kost- og rygevaner.  Alt sammen noget der ændrede medarbejdernes sundhedsvaner, hvilket man helt konkret kunne se ved at medarbejdernes sygefravær faldt fra 9 % til 6 % i løbet af projekt perioden.

Private sundhedsforsikringer skaber mere ulighed

Med Danmarks nye regering, kan man afslutningsvis stille spørgsmålet til fagbevægelsen: Hvad er godt, og hvad skal der arbejdes med i forhold til ulighed i sundhed?  Karen Stæhr fra FOA er først og fremmest meget tilfreds med, at reglerne for private sundhedsforsikringer er blevet ændret med den nye regering, hvor det nu således ikke længere er muligt for virksomhederne at trække hele udgiften fra i skat. Karen Stæhr uddyber: ”Private sundhedsforsikringer kom jo kun dem på arbejdsmarkedet til gode, hvor dem uden arbejde, jo slet ikke havde nogen fordel af dem. Jaja, jeg ved godt, at tilhængere sagde at køen i det offentlige sygehusvæsen blev kortere på grund af de private sundhedsforsikringer, men det holdt jo på ingen måde. Reelt var det jo sådan, at dem uden for arbejdsmarkedet var med til at betale for noget over skatten, som ikke involverede dem.”

Lizette Riisgaard fra LO er også glad for, at Danmark er sluppet af med de private sundhedsforsikringer.  Men ellers peger næstformanden, på forebyggelse, som et område, som hun meget gerne ser, at regeringen opprioriterer i den kommende periode.  Mere konkret peger Lizette Riisgaard på forebyggelse på arbejdsplads-niveau, som LO har som et stort fokusområde, da der hvert år dør ca. 2000 mennesker grundet et dårligt arbejdsmiljø.  I det hele taget er der nok at tage fat på i forhold til ulighed i sundhed, og hvis Louis Pio havde været i live i dag, ville han nok gladelig have deltaget i kampen.