Cevea

Den finansielle økonomiske krise har været barsk ved verdens fattige og klimaet. Rige lande sparer på udviklingsbistanden, samtidig med at udviklingslandene rammes hårdt af stigende føde- og råvarepriser. Det betyder færre midler til investeringer i fattigdomsbekæmpelse og klimaforbedringer. Der er altså behov for nye finansieringskilder. Et oplagt redskab er Financial Transactions Tax (FTT), den så kaldte Robin Hood Skat.

FN anbefaler, at der gives 0,7 pct. af BNP til udviklingsbistand, men det efterlever kun få lande, og der er lang vej til at opfylde FN’s 2015 mål. Ved COP15 mødet i København lovede I-landene 100 milliarder dollars årligt til klimatiltag inden 2020, men hvor de penge skal komme fra er usikkert. I maj 2011 fastslog EU's udenrigsministre på et rådsmøde, at EU skal øge udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI i 2015, men også at målet om 0,56 pct. i 2010 ikke er nået.

Den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach fremhæver, at det vil give mange penge til udvikling, hvis alle I-lande indfriede deres løfter. Derfor er arbejdet med at fastholde landene på deres forpligtelser også helt centralt. ”Det er noget, vi sætter fokus på under det danske EU-formandskab”, siger Friis Bach og pointerer, at nye donorlande som Kina, Brasilien, Indien og Sydafrika også skal mobiliseres. Det er en stor udfordring, at få centrale aktører som USA til at tage fat på fattigdoms- og miljøudfordringer, hvilket Friis Bach heller ikke lægger skjul på. På den baggrund er det nødvendigt også at inddrage andre finansieringsmuligheder end donationer, hvis målene skal nås.

Friis Bach er varm tilhænger af en global FTT, som han mener, vil virke stabiliserende på finansmarkedet og sikre indtægter, der vil kunne bruges til fattigdomsbekæmpelse og miljøtiltag.

Økonomi er ingen eksakt videnskab, men en Robin Hood skat (FTT) også på EU-plan vil have mange positive effekter - der vil komme penge i kassen, som kan bruges til at finansiere de gode hensigter og indfri de mange løfter.

FTT er en mulig indtægtskilde men ingen garant for kapital til fattigdomsbekæmpelse og klimatiltag. Sarah K. Johansen Policy Officer i Concord Danmark fortæller: ”Vi støtter skatten i sig selv og den stabiliserende faktor den har på det finansielle marked, men som paraplyorganisation for de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer er det brugen af midlerne mobiliseret af en FTT, der interesserer os mest”.

Alternativer til Robin Hood skat

Hvis EU ikke indfører FTT, og medlemslandene ikke tager pengene fra deres nationale budgetter, skal der findes andre indtægtskilder, for at indfri alle løfterne. ”EU-landene skylder på nuværende tidspunkt over 100 mia. kr. til udviklingslandene i forhold til de bistandsløfter de har afgivet”, pointerer Johansen.

En såkaldt Financial Activities Tax (FAT) er i spil som alternativ til FTT. Jens Mattias Clausen Policy Officer i Ibis og kampagnekoordinator for den danske Robin Hood Kampagne påpeger, at FAT i modsætning til en FTT ikke specifikt er rettet mod kortsigtede spekulative handler, og at FAT ikke adresserer de grundlæggende problemer i finanssystemet. Og i forhold til at skaffe penge er FTT utvetydigt at foretrække. Som Clausen fastslår, ”FAT vil indbringe væsentligt færre indtægter end en FTT. Det betyder færre penge til klimaudfordringer, fattigdom og velfærd”. Samme problem har andre mulige afgifter og skatter. ”For tiden diskuterer man bl.a. internationale afgifter på forurening fra fly- og skibsindustrien som måder, hvorpå man kan medfinansiere klimatiltag. Faktum er imidlertid, at behovet for finansiering langt overstiger de beløb, der er tale om”, fortæller Clausen.

Udover internationale afgifter på bl.a. brandstof til fly og anden transport, opridser Friis Bach flere andre mindre internationale finansieringsmekanismer som f.eks mobilisering af private partnere og Clean Development Mechanism (CDM). Ved partnerskaber med private støttes private investorer med eksempelvis knowhow og risikoforsikring, mod at de efterlever krav om bæredygtighed mm. CDM er en handelsmekanisme under Kyoto-protokollen. CDM-projekter etableres af I-landene i lande, der ikke har reduktionsforpligtelse, hvilket i praksis vil sige i U-landene. Projekter skal være bæredygtige. Den opnåede CO2-reduktion omsættes til kreditter, der så kan fratrækkes i I-landets klimaregnskab.

I-landene skal stadig finde finansiering til deres løfter, men additionelt vil ordentlige rammebetingelse for, at udviklingslandene selv kan mobilisere penge, kunne give midler til udvikling. ”Dette kan EU fx gøre ved at vedtage regler, der sætter en stopper for de ca. 800 mia. USD, der hvert år forsvinder ud af udviklingslandene, fordi multinationale selskaber ulovligt flytter deres overskud i udviklingslandene over i skattely”, fastslår Sarah K. Johansen fra Concord Danmark. USA vedtog i 2010, at selskaber, der udvinder naturressourcer og er noteret på New York børsen skal offentliggøre deres skattebetalinger for hvert land de opererer i. EU-Kommissionen foreslog i efteråret 2011 en lignende lov for EU, som skal forhandles færdig under det danske formandskab. Lovene er et afgørende skridt i den rigtige retning, men omfatter desværre endnu ikke den illegale kapitalflugt fra multinationale selskaber gennem deres skatteunddragelse.

I-landene kan gøre tre ting for at efterkomme deres forpligtelser. De kan indføre en FTT og bruge indtægterne til at til udviklingsbistand og klimatiltag, de kan betale fra deres nationale kasser eller de kan finde nye finansieringskilder. Det er en kæmpe udfordring, og det mest optimale vil være at spille på alle heste.