Cevea

Der er store uligheder i sundhed imellem forskellige befolkningsgrupper. Det har kolossale konsekvenser - både i form af tabte leveår og de forskellige sygdomme og gener, som i mange tilfælde er resultatet af et dårligt helbred og en usund livsstil.

En usund livsstil fører i mange tilfælde til livsstilssygdomme. Overvægt, rygning, manglende motion, alkoholforbrug og usunde kostvaner er blandt de afgørende risikofaktorer, når man ser på, hvilke sundhedsmæssige risikofaktorer, der hvert år fører til livstruende eller kroniske sygdomme. Og der er store uligheder i sundheden mellem forskellige befolkningsgrupper. Blandt personer med kortere uddannelsesbaggrunde er der flere overvægtige og storrygere, og flere der lever usundt og dyrker for lidt motion. Kun hvad angår alkoholforbrug er der ikke tydelig social slagside.

Andel fordelt på uddannelsesbaggrund med forskellige sundhedsmæssige risikofaktorer

*Gennemsnit, alle medtager tal fra enkelte uddannelsesgrupper, der ikke er vist  Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Blandt højtuddannede er det kun 6,4 pct., der er overvægtige, 3,7 pct. der er storrygere, 16,1 pct. der er i dårlig fysisk form og 4,3 pct. der har et usundt kostmønster. Ser vi på personer, der ikke har en erhvervsuddannelse, er det 20,7 pct. der er overvægtige, 17,3 pct. som er storrygere, 29,6 pct. der er i dårlig fysisk form og 21,5 pct. som har et usundt kostmønster.

Disse sociale forskelle i sundhed har store konsekvenser. Risikofaktorer som rygning og overvægt øger sandsynligheden for, at man får alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte- karsygdomme og livsstilssygdomme som diabetes.

Uligheden i sundhed aftegner sig klart i, hvor meget personer med forskellige baggrunde har behov for sundhedsydelser. Ufaglærte har flere sengedage ved indlæggelser, større medicinudgifter og flere besøg hos en almen læge end både faglærte og personer med lange videregående uddannelser.

Mens ufaglærte i gennemsnit har 11,3 konsultationer hos en almen læge, 0,7 sengedage ved hospitalsindlæggelser og indløser recepter for 2.200 kr. (2005-tal), har personer med lange videregående uddannelser 0,4 sengedage, bruger 1.400 kr. i receptpligtig medicin og har 6,4 besøg hos en almen læge.

Gennemsnitlige træk på offentlige sundhedsydelser, 2005, 25-64 årige, fordelt på uddannelsesbaggrund          

*Gennemsnit, alle medtager tal fra enkelte uddannelsesgrupper, der ikke er vist. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Dette vidner om, at der er store uligheder i forhold til, hvor store sundhedsproblemer man oplever i forskellige socioøkonomiske grupper. 

Ulighed i sundheden koster liv

Ikke overraskende giver den store ulighed i sundheden sig udslag i en stor overdødelighed blandt lavtuddannede og til dels mellemuddannede. Det er vist i den nedenstående tabel. Eftersom mænd i gennemsnit dør tidligere end kvinder, er der i den nedenstående tabel skelnet mellem mænd og kvinder. Dødeligheden er indekseret efter højtuddannede, det vil sige at når højtuddannede kvinder er indekseret til 100, og lavtuddannede kvinder til 157, så er der tale om en samlet overdødelighed blandt lavtuddanede kvinder på 57 pct. målt i forhold til højtuddannede kvinder af samme alder. For lavtuddannede mænd er overdødeligheden 78 pct. Også mellemuddannede personer har en overdødelighed i forhold til højtuddannede, for kvinder på 19 pct. og for mænd 42 pct.

Overdødelighed fordelt på køn og sygdomme, indekseret (gennemsnit for 1995-2000)

Kilde: Svar til Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg, 23. maj 2007

Dette demonstrerer, at uligheden har store konsekvenser for folkesundheden. De store uligheder i sundhed ses også tydeligt aftegnet i middellevetiden for forskellige befolkningsgrupper. Som det ses nedenfor kan en mand i en lavindkomstgruppe regne med at blive 71,5 år gammel, mens mænd i højindkomstgrupper i gennemsnit bliver 81,4 år. Blandt kvinder er gennemsnitslevetiden i lavindkomstgrupper 78,1 år, og 84,3 år i højindkomstgrupper.

Middellevetid fordelt på indkomstgrupper, 2009

Kilde: AE-rådet 2011 på baggrund af Danmarks Statistik

Dermed lever personer med højindkomst i gennemsnit afhængig af køn 5,5 eller 6,2 år længere, end man gør i lavindkomstgrupperne. Uligheden i sundhed har kolossal betydning, og koster mange tabte leveår.