Cevea

Lavt uddannede kan ikke følge med de højt uddannedes forlængede levetider. Den ulige sundhed er over de sidste 22 år steget. Det fortæller Jonas Schytz Juul, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det kræver uddannelse at leve. I hvert fald hvis man vil leve længere. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

”Dem, der har de laveste uddannelser, det er også dem, der lever kortest tid og dem, der har de længste uddannelser, det er dem, der har den længste restlevetid”, siger Jonas Schytz Juul.

Bunden hægtes af

En ufaglært mand kan forvente at leve 3,9 år kortere end en tilsvarende mand med en videregående uddannelse. Ved kvinderne udgør forskellen 2,6 år i den forventede restlevetid. Det viser en rapport fra AE og Statens Institut for Folkesundhed kaldet ”Stigende social ulighed i levetiden” fra 2011.

Undersøgelsen viser også at forskellen mellem uddannelsesgruppernes levetider for mænd fra 1987 til 2009 er øget med 1,3 år og for kvinder med 1,1 år.

Den øgede ulighed er dog ikke et udtryk for, at de ufaglærtes liv er blevet kortere. Det er derimod de veluddannede, der lever markant længere.

”Både de højeste og laveste uddannelsesgrupper bliver ældre i dag, end de gjorde for 20 år siden. Men de laveste indkomstgrupper og de laveste uddannelsesgrupper kan slet ikke følge med dem, der har de højeste uddannelser og indkomster”, fortæller Jonas Schytz Juul.

Ufaglærte er oftere syge

Forskellen er ikke bare tydelig i de forskellige levetider mellem samfundets top og bund. AE’s analyse viser, at forskellen også er tydelig, når man ser på, hvor ofte de to grupper er i kontakt med sundhedssystemet.

”Dem, der har den laveste uddannelse er oftere syge og derfor går de mest til læge og er mest på hospitalet og køber mest medicin. Dem, der har de højeste uddannelser, det er dem der mindst syge”, fortæller Jonas Schytz Juul.

Det skæve Danmark

Geografisk er uligheden i danskernes sundhed også tydelig. Ifølge AE’s analyse har man en større chance for at leve længere, hvis man kommer fra Nordsjælland. Hvorimod Lolland-Falster og hele Vestsjælland skraber bunden i de danske levetider.

Jonas Schytz Juul mener, at den geografiske fordeling hænger sammen med de lokale områders forskellige uddannelsesniveau og indkomst.

”Det er klart, at hovedforklaringen til det her med hvor man ligger henne rent indkomstmæssigt og uddannelsesmæssigt, det spiller over i det rent geografiske”, fortæller Jonas Schytz Juul.

Sammenhængen mellem lav uddannelse og kortere levetid kan dog ikke forklare, hvorfor vest- og midtjyderne hører til den del af befolkningen, der lever længst.

”Hele Midt- og Vestjylland, det er faktisk nogle af de områder, hvor man bliver allerældst. Og nogle af de her kommuner er jo ikke ligefrem hvad man opfatter som vækstkommuner”, siger Jonas Schytz Juul.

Arbejdsmiljø og uddannelse

Jonas Schytz Juul har ikke noget bud på nogen kortsigtet løsning på den stigende uligevægt i danskernes sundhedstilstand. Han mener dog, at man på længere sigt kan imødegå udviklingen ved at have et øget fokus på uddannelse.

”På lang sigt er det afgørende, at man får uddannet hele befolkningen. For man kan se at dem, der har en uddannelse, de lever længere, og de har en bedre sundhed end dem, der er ufaglærte”, siger Jonas Schytz Juul og uddyber ”Det er ikke nødvendigvis en høj uddannelse, men bare en uddannelse ud over folkeskolen”.

Han peger samtidig på, at de ufaglærte ofte er dem, der har det hårdest psykiske arbejdsmiljø. Han mener derfor, at et fokus på arbejdsmiljø vil have en gavnlig effekt på gruppens levetid. Et bedre arbejdsmiljø indebærer ifølge ham, at den enkelte får større indflydelse på sin arbejdssituation.

”Hvis man står ved samlebåndet hele dagen, så kunne man godt tænke, at det ikke var psykisk hårdt, men det bliver det faktisk oplevet sådan. Imens dem der sidder på et kontor har meget større indflydelse på, hvordan de tilrettelægger deres arbejde og arbejdsopgaver”, siger Jonas Schytz Juul.