Kirsten Nissen's blog

For hvert tiende barn i Danmark er julen ikke den dejlige glade tid, som børn glæder sig til. Tværtimod er det den periode på året, hvor det bliver allermest tydeligt, at de lever et parallelliv. Et liv i fattigdom.

For et stykke tid siden fortalte en lærer om en dreng på 14 år, der ikke har været i skole i mere to år. Han strejfer rundt på byens torv og er sandsynligvis én af dem, vi kommer til at møde i én af de sikrede institutioner for unge, der har begået kriminalitet, hvis der ikke gribes markant ind.

Det må ikke være økonomien, der afgør kommunernes sagsbehandling. Den sætning siger jeg ret tit. Både fordi det er rigtigt – og også fordi det er nødvendigt.

I forbindelse med diskussionen om unge, der begår kriminalitet, er der kommet fantasifulde forslag om elektroniske fodlænker til 12-årige og nedsættelse af den kriminelle lavalder. Så var det, at jeg kom til at tænke på prygleloven som et gammelt eksempel på den ubehjælpsomme tro på, at hvis bare man straffer noget mere, så skal de nok lære det.