Arbejdsløs. Dæmonisering skaber ikke job

Skal man tro de politiske kastevinde over Danmark, står den moderne klassekamp mellem de ' hårdtarbejdende lønmodtagere' og de ' dovne kontanthjælpsmodtagere'.

Den ene gruppe repræsenterer dem, der skal belønnes i skattereformen, mens den anden gruppe har brug for at blive pisket i gang. Skellet går mellem dem, ' der har gjort sig fortjent', og dem, ' der bare snylter ' - du er enten ' yder' eller ' nyder'.

Det er det billede, politikerne tegner, når de »brækker sig« over socialt udsatte danskere, der søger julehjælp, eller når de vil tvinge akademikere til at søge arbejde i Netto. Vidste man ikke bedre, kunne man godt tro, at solidariteten i Danmark er gået fløjten, og at danskerne er begyndt at se skævt til de medborgere, der står uden for det arbejdende fællesskab.

MEN DET ER er forkert. En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for Cevea, viser, at danskerne fortsat er resistente over for politikernes opdeling af mennesker i nydere og ydere.

To ud af tre mener ikke, at det er kontanthjælpsmodtagernes egen skyld, at de er endt på offentlig forsørgelse. Samtidig mener over 60 pct., at kontanthjælpsmodtagere ikke snylter på systemet. Det negative billede, politikerne har tegnet af arbejdssøgende danskere de sidste måneder, har ikke overbevist danskerne. Og det er med god grund.

For det første er det den globale økonomiske krise, som har skabt massiv arbejdsløshed herhjemme såvel som i resten af Europa - ikke danskernes dovenskab.

Danmark har mistet 170.000 arbejdspladser under krisen. Samtidig er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 97.123 kontanthjælpsmodtagere i 2007 til 127.379 i 2011 ( tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen).

Antallet af dagpengemodtagere og andre ledige er også steget.

For det andet er debatten om, at det for de langtidsledige ikke kan betale sig at arbejde, blevet blæst ud af proportioner.

Ifølge en analyse fra Økonomi-og Indenrigsministeriet er antallet af længerevarende ledige, der kun har under 1.000 kr.

i gevinst om måneden ved at tage et arbejde, 13.000 personer. Ud af en arbejdsstyrke på 2,8 mio. danskere svarer det til under 5 promille.

DET BETYDER ikke, at problemet skal ignoreres, men at det overvurderes. Samtidig indikerer det, at de økonomiske incitamenter ikke er det allerstørste problem for de ledige.

For det tredje stemmer den påståede dovenskab dårligt overens med virkeligheden.

Undersøgelser fra International Social Survey Program ( ISSP) viser nemlig, at danskerne er blandt verdens mest arbejdsmotiverede befolkninger. De seneste ISSP-tal fra 2005 viser, at danskerne ligger allerforrest i feltet på 40 lande, når det handler om arbejdsmoral. Hele 75 pct. af danskerne svarer, at de »ville foretrække at arbejde uanset deres behov for pengene«. Danskernes arbejdsmoral i den henseende overgås faktisk kun af Norge ( 76 pct.) og Taiwan ( 80 pct.) og er samtidig betydeligt højere end tyskerne ( 69 pct.) og amerikanerne ( 64 pct.).

Endelig kommer mange danskere selv i direkte berøring med ledighed. F. eks. viser tal fra Danmarks Statistik, at der både i 2010 og 2011 var omkring 430.000 ledighedsberørte danskere. Hertil kommer de familier, som samtidig er indirekte berørt af manglen på beskæftigelse. Det ligger i samfundskonstruktionen, at vi dels har en høj fleksibilitet, dels et stærkt socialt sikkerhedsnet. Derfor ser man fra danskernes side netop ikke en stigmatisering af de ledige. Men fortsætter den nuværende retorik, kan det billede meget let vende.

Den danske model bliver i resten af verden betragtet som et positivt konkurrenceparameter.

24 pct. af danskerne har under et års ansættelse i samme job, hvilket placerer Danmark på en klar 1.-plads blandt OECD-landene, når det handler om fleksibilitet og jobmobilitet. Problemet lige nu handler derfor om manglende efterspørgsel, vækst og jobskabelse - ikke mangel på motivation.

De seneste måneders dæmonisering af de arbejdsløse bidrager til at opdele danskerne i et A-og et B-hold, til at udråbe en falsk syndebuk og til at underminere de jobsøgendes i forvejen lave selvtillid. Ifølge en undersøgelse fra Min A-kasse siger seks ud af ti arbejdsløse, at de har oplevet at føle sig mindre værd end andre og sågar sprunget familiefødselsdage over af den grund.

Frem for at skabe skel må politikerne danne fælles front om jobskabelse, investeringsløft og vækst. Vi har masser af bundne opgaver i den offentlige sektor, som skal løses de kommende år. Investeringer i infrastruktur, elektrificering af banenettet, udskiftning af kloaksystemer, vedligeholdelse af skolerne og opdatering af kabelsystemet er alle initiativer, som skaber beskæftigelse og kan iværksættes nu. Fuld beskæftigelse bør være en politisk målsætning for enhver dansk regering.

ARBEJDSGIVERNE har også et ansvar. ' Ret og pligt' gælder både arbejdstagere og arbejdsgivere.

Arbejdsgiverne bør bidrage mere til at sikre et rummeligt arbejdsmarked, hvor der skabes flere veje til permanent beskæftigelse, bedre praktikmuligheder og bedre muligheder for beskæftigelsesmæssig omstilling.

Kampen handler om jobskabelse - ikke om dæmonisering. Det har danskerne forstået, hvornår gør politikerne?

Jens Jonatan Steen er analysechef i tænketanken Cevea.