Gid julen må vare lige til næste jul

Mange mennesker har hele året brug for den støtte, man rutinemæssigt deler ud af i julen.

 Er veloverstået. Vi har spist, drukket, pakket ind og ud, bagt, hygget og lænset vores kreditkort. Vi har overgivet os til julens ånd, været sammen med vore nærmeste og måske endda givet lidt til dem, der har det svært.

Endnu en jul

Vi har lært, at i juletiden skal vi tænke på de svage i samfundet.

Charles Dickens' bog Et Juleeventyr lærte os gennem den nærige Mr. Scrooge om social uretfærdighed og fattigdom.

Budskabet er blevet gengivet utallige gange. Endda af The Muppet Show hvor frøen Kermit spillede Tiny Tim - en dreng fra trange kår, som Mr. Scrooge til sidst forbarmede sig over. Scrooge overgav sig til juleånden. Og det var smukt.

Det gør så godt at give væk. Vi smider et par ekstra skillinger i Frelsens Hærs indsamlingsbøtte. Det er jo jul. Det bugner ligefrem med tilbud om julemiddage for de hjemløse i denne tid. Det i den grad, at de hjemløse ikke kan nå rundt til dem alle.

Den typiske hjemløse

Desuden har de fleste hjemløse en ekstremt kort planlægningshorisont. Der er ikke tale om landevejsriddere med rævehale på skulderen. De findes og har det også hårdt, men landevejsridderen har en sofa at sove på i de koldeste måneder.

Den typiske hjemløse i dag er misbruger eller sindslidende. Det er syge mennesker, der har brug for mere end en flæskestegssandwich.

Men hvordan spreder vi så julens ånd?

Julens ånd handler vel med andre ord om solidaritet. At vi på grund af en samhørighedstanke hjælper mennesker, vi ikke umiddelbart kender. Efter min mening måles et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Her har vi alle et ansvar og en pligt.

De hjemløse kommer som sagt ikke trillende ind fra landevejen.

I 2006 - før finanskrisen - blev 2.600 husstande sat på gaden, heraf 1.100 børnefamilier. Det er en fordobling siden 2002. Nogle af disse folk ender permanent på gaden og mange i misbrug.

Pantefogeden banker på 2.600 døre hvert år. I snit er det lidt over 7 hjem om dagen.

Sidste år døde to hjemløse af kulde på gaden. Velfærdsministeriet meddelte nemlig, at de statsstøttede omsorgssteder kun må hjælpe danske hjemløse.

Hvis en polsk hjemløs bydes på kaffe eller en seng, bliver det straffet. Med bøder eller stop for støtten.

To mennesker døde. Af kulde. På gaden. I Danmark.

Charles Dickens ville vende sig i graven, Kermit ville tabe kæben - ja, selv Mr. Scrooge ville ryste på hovedet.

Brug for frivillige

Måske ånden fra Et Juleeventyr har besøgt Karen Jespersen i år. Det håber jeg.

Heldigvis kan vi selv gøre noget. For det første er der brug for flere frivillige. For det andet kunne man i stedet for julemiddage invitere til påskefrokost eller sommerfest. Det er ikke kun i december, at de hjemløse har det svært.

For det tredje, for det er jo et eventyr, kan vi holde fast i juleånden lidt endnu. Den der solidaritet er faktisk ikke helt tosset.

Det kan være, at julen så kommer til at vare lidt længere. Måske helt til påske - og forhåbentlig helt til næste år.