Indpark: Det sorte hul i velfærdsstaten

Danmark har fået endnu en fremtidsplan. Regeringens 2020 er måske en pose blandede bolsjer, men den rummer først og fremmest gode nyheder for Danmark. Regeringen vil satse massivt på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og uddannelse ( suverænt!), reduktion på væksten i det offentlige forbrug ( mindre godt!) og så den mest oversete nyhed: oprydning i umyndiggørende offentlig styring ( fantastisk nødvendigt!) Netop oprydningen i den misforståede og til tider nærmest perverse styring i den offentlige sektor bliver et af de kommende måneders allervigtigste temaer.

Her skal lyttes til de offentlige medarbejdere og der skal handles over for det stadigt voksende bureaukrati.

Den siddende regering er nødt til at besvare det spørgsmål, som de offentligt ansatte i dag stiller stadigt mere højlydt: »Hvordan kan det være at Finansministeriets regnedrenge, de såkaldt objektive økonomer og de borgerlige meningsmanipulatorer bliver ved med at plapre løs om, at den offentlige sektor aldrig har været større og at de offentlige udgifter fortsat er stigende, når oplevelsen i hverdagen er fyringer, faldende normeringer og ringere kvalitet?« DET ØGEDE PRES og den faldende kvalitet er ikke alene et problem, som frontmedarbejdere i den offentlige sektor oplever. Det gør danskerne bestemt også. De er ikke i tvivl. Et stort flertal af befolkningen kan, som tidligere Cevea-undersøgelser har vist og som dagbladet Politiken også kundgjorde i går, tilslutte sig dommen: dårligere offentlig service. To ud af tre danskere siger, at servicen er blevet dårligere de sidste ti år.

Svaret vil sandsynligvis handle om stigende forventninger fra en mere kritisk befolkning, flere pasningskrævende børn og ældre, samt et øget bureaukrati. Netop den sidste udfordring omkring de evigt voksende papirdynger og dokumentationsskemaer går igen i 2020-planen, i trepartsforhandlingerne og endelig i en kommende tillidsreform.

At det øgede bureaukrati kan være en forklaring på både, hvorfor tilliden til velfærden svækkes og hvor pengene forsvinder hen synes indlysende. Den øgede dokumentation, styrket kontrol og flere djøfere udgør netop et kvalificeret bud på velfærdens sorte hul.

DET SORTE HUL i den offentlige sektor er netop dette altopslidende velfærdsvirus, der tapper de offentlige frontmedarbejdere for tid til at udføre kerneopgaven, for lysten til at gøre en forskel og motivationen til at stå op om morgenen.

Hvis regeringen med 2020-planen for alvor kan realisere sine ambitioner og derved blive de første, der finder vaccinen mod den resistente velfærdsvirus, så er meget vundet!.