Klimakamp: Borger mod borger

Flere tusinde hjemmeværnsfolk skal hjælpe politiet med sikkerheden i forbindelse med klimatopmødet. Men når totalforsvarets slumrende reserve bliver indsat, sætter politikerne samtidig hjemmeværnets folkelige legitimitet på spil.

Klimatopmødet bliver efter alt at dømme hjemmeværnets største opgave nogensinde. Men hverken hjemmeværnet eller Rigspolitiet vil dog oplyse, hvor mange hjemmeværnsfolk der forventes at skulle på gaden, og da Brian Mikkelsen ( 10.11.) i en artikel her i avisen blev spurgt til deres opgaver, var hans kontante svar: »Det kan jeg ikke sige noget om«. Rygterne siger dog, at op mod 4.000 frivillige ud af ca. 21.000 aktive i hjemmeværnet skal deltage.

De frivillige forbereder sig netop nu på opgaverne, der bl. a. bliver overvågning og bevogtning af installationer. Det er ikke intentionen, at hjemmeværnet skal i kamp med demonstranterne eller foretage anholdelser. Men med den massive opmærksomhed omkring topmødet og de tusinder af aktivister kan direkte konfrontationer ikke udelukkes, hvorfor hjemmeværnets ledelse og politikerne sætter værnets høje legitimitet på spil. En legitimitet, der de seneste år har været stigende og faktisk er så høj, at 61 procent af danskerne ifølge en undersøgelse bragt i Cevea-tidsskriftet Vision mener, at hjemmeværnet er et vigtigt supplement til politiet i sager som f. eks. personeftersøgning.

D en høje legitimitet skyldes, at hjemmeværnet daglig møder offentligheden.

For et par uger siden var det eksempelvis hjemmeværnet, der stod for trafikafvikling og parkering ved åbningen af det nye Ikea-varehus i Odense, og med 100.000 besøgende var hjemmeværnets hjælp en uvurderlig støtte for politiet.

Men klimatopmødet er ikke bare en tur i Ikea, det er sprængfarlig politik, kamp om dagsordner og frem for alt voldsomme meningsudvekslinger. Til topmødet bliver hjemmeværnet en del af det system, som eksempelvis aktivistgruppen Climate Justice Action vil protestere imod. Climate Justice Actions talskvinde, Stine Gry Jonassen, har i DR P1 argumenteret for, at aktioner mod ordensmagten er legitime, fordi de rigtige lømler ikke er aktivisterne på gaden, men politikerne ved forhandlingsbordene. Med den defi-nition vil aktivisterne formentlig ikke skelne mellem de frivillige hjemmeværnsfolk og politiet.

M en der er stor forskel. For hvis en aktivistgruppe benytter lejligheden til at angribe hjemmeværnsfolk, angriber de andre medborgere.

Selv om aktivisterne protesterer mod systemet, og selv om hjemmeværnssoldaten i lighed med politibetjenten er omfattet af paragraf 119 om vold mod embedsmand i funktion, så er angrebet rettet mod frivillige i hjemmeværnet og ikke professionelle tjenestemænd. Og med direkte konfrontationer risikerer hjemmeværnet mediestorm og dårlig omtale.

Et oplagt eksempel på, hvor hurtigt en konkret sag kan føre til legitimitetstab er perlesagen. Her kaldte en politibetjent en demonstrant for perker eller perle med berettiget mediestorm og ramaskrig til følge. For betjenten burde have været professionel, og øgenavne er uacceptabel sprogbrug for ordensmagten.

N år hjemmeværnsfolk vil stå i lignende situationer, er det endog meget sandsynligt, at en frivillig kommer til at opføre sig uhensigtsmæssigt i en presset situation, og det vil være oplagt for medierne at bringe fordomme og fremføre antipati mod hjemmeværnet.

Og det er ikke rimeligt, at politikere og hjemmeværnets ledelse svækker organisationens legitimitet. For hjemmeværnet er en organisation, der har stor agtelse og løser vigtige opgaver i et samfund, der skriger på frivillige. Dertil kommer, at hjemmeværnet i stil med vores idrætsforeninger er et fristed for mange og et centralt element i den danske foreningskultur.

Politiet er økonomisk pressede. En problematisk politireform, rydning af Ungdomshuset, bandekriminalitet og ikke mindst tunge opgaver som præsident Obamas besøg under IOC-topmødet har slået bunden ud af politiets budgetter.

Selv om der er afsat mere end en halv milliard til den samlede sikkerhedsopgave, vidner det om manglende ressourcer, når selv de nordjyske køreskoleelevers køreprøver er udsat til 2010.

P olitiet har uden tvivl hårdt brug for hjemmeværnet til klimatopmødet, men hjemmeværnets ledelse og de ansvarlige politikere glemmer, at hjemmeværnets folkelige legitimitet kan blive truet, hvis medierne stiller skarpt på hjemmeværnet i konfrontation med demonstranter.

Det danske hjemmeværn løser mange prisværdige opgaver, men spørgsmålet er, om klimatopmødet skal være en af dem?.

Hjemmeværnets folkelige legitimitet kan blive truet, hvis medierne stiller skarpt på hjemmeværnet i konfrontation med demonstranter.