Hjemmeværnet: En folkelig organisation

Når Hjemmeværnet bliver nævnt i en samtale, får de fleste en association til en samling fordrukne, overvægtige gamle mænd, som ikke længere er egnet til militærtjeneste (eller aldrig har været det). Men selvom dette er den gængse opfattelse af Hjemmeværnet, glemmer mange samtidig, at værnet er baseret på frivillighedsprincippet, hvor rummeligheden er i centrum. Udover en overvægt af mænd (kun 15 % af medlemmerne er kvinder), repræsenterer Hjemmeværnet nemlig meget godt den brede danske befolkning. Det er en organisation med en bred folkelig appel, som repræsenterer den unikke danske frivillige organisationskultur.

Derfor er det på tide at revurdere den gængse, stigmatiserende opfattelse af hjemmeværnsfolk. Som konsekvens af forsvarsforliget 2005 – 2009 er Hjemmeværnet da også blevet tildelt stadig flere opgaver, og det forventes at blive yderligere integreret i det fungerende forsvar ved det nyeste forsvarsforlig 2010 – 2014. Det nyeste forlig er i øvrigt det bredeste forsvarsforlig længe, da Enhedslisten som det eneste parti ikke valgte at stemme for. Hjemmeværnets bevilling ved dette forsvarsforlig også forhøjet med knap 100 mio., så der nu er afsat knap 600 mio. til Hjemmeværnets opgaver. Politikerne anerkender altså Hjemmeværnets berettigelse og kompetencer i forhold til specialiserede opgaver, hvor især Hjemmeværnets rolle i kystbevågningen er opprioriteret i det seneste forlig. Hjemmeværnet giver kompetencerHjemmeværnet blev stiftet som en konsekvens af Danmarks besættelse, og har siden 1949 haft den struktur, det antager i dag. Medlemstallet har siden 1949 ligget stabilt på omkring 50.000 medlemmer, og tæller i dag 49.000. medlemmer, hvoraf omkring 21.000 indgår i den aktive styrke. Hjemmeværnet blev som konsekvens af forsvarsforliget 2005 – 2009 inddelt i en aktiv styrke og en reservestyrke i et forsøg på at få overblik over Hjemmeværnets ressourcer og kompetencer. For at figurere som aktivt medlem i statistikken, skal medlemmet vedligeholde sine færdigheder ved at afvikle mindst 24 timers aktiv tjeneste om året. Gennemsnitsalderen for Hjemmeværnets aktive medlemmer pt. 43,8 år.Hjemmeværnet er blevet tildelt opgaver ved det kommende COP15 topmøde i København i denne uge. Opgaverne koncentrerer sig omkring overvågningsopgaver ved Kastrup Lufthavn og overvågning af VIP parkeringspladser i Sydhavnen jf. et internt notat, som er offentliggjort på hjemmeværnets hjemmeside.Det er primært Politihjemmeværnet, som er indsat til at løse disse opgaver. For blive uddannet som Politihjemmeværnsmand/kvinde, skal vedkommende gennemføre et 200 timers uddannelsesforløb, hvilket groft kan omregnes til 6. ugers uddannelse. Dertil kommer at Politiet, som konsekvens af forsvarsforliget, er blevet pålagt at undervise og uddanne Politihjemmeværnet yderligere. Mange medlemmer vælger dog at tage ekstrakurser, så de 6 ugers uddannelse skal betragtes som et absolut minimum.Ved basisuddannelsen lærer medlemmet bl.a. at håndtere et skydevåben, udføre rekognoscering og udføre civile anholdelser samt afvikle trafikkaos og håndtere stresssituationer, hvor det indgår tåregas. Men med uddannelsens længde in mente, er det mest passende at betragte Politihjemmeværnet som et nødberedskab, som bør indsættes ved opgaver, som Politiet finder passende, og ikke et som reserveberedskab under Politiet.Hjemmeværnet er nemlig et frivilligt fællesskab. Ogigennem uddannelsen opbygges fællesskabet og det fælles tilhørsforhold. For frem for alt er Hjemmeværnets funktion i dag nemlig at være et socialt fællesskab for rigtig mange danskere.