Claus Hjort laver en Reagan på dig

Publiceret: 16.02.2010
Medie: Ekstra Bladet

Ceveas analyseleder Kristian Weise udtaler sig om regeringens skattelettelser på ekstrabladet.dk

Venstres chefideolog, finansminister Claus Hjort Frederiksen, har brugt et gammelt Ronald Reagan-kneb for at indføre ultraliberalisme ad bagdøren - dog mere gelinde end i USA: Først giver man skattelettelser og gør alle glade. Og når så statskassen er tom, er politikerne jo nødt til at skære i velfærden.

- Det er helt logisk, at den danske regering har givet skattelettelser midt i krisen. Så er der nemlig mindre at drive stat for sidenhen, siger Kristian Weise.

Havde det ikke været for krisen og hullet i statskassen, havde man ikke kunnet tillade sig at skære, som man gør nu, mener Cevea.

- Regeringen fastholder, at krisen kommer udefra. 'Det må vi reagere mod ved at skære i velfærden', siger de. Det virker meget belejligt, siger Kristian Weise.

- Hvis man har et overordnet borgerligt syn på verden og ønsker, at den offentlige sektor bliver så lille som muligt, tilføjer han.