Konflikt for konfliktens skyld?

De har tydeligvis forstået budskabet - de to vrede unge mænd - som nu skal tage del i løjerne på JP-bloggen. Deres udfarende stil og hårde ord skal nok bringe dem langt på jp.dk, hvor det ofte handler om at råbe højest. Bølgerne går højt på jp, så velkommen om bord.

Kritikken fra de vrede herrer må dog tages med ophøjet ro - Cevea er alligevel ikke mere latterfremkaldende for Konflikten, som det “friske” pust kalder sig, end at de vælger at bruge deres første 677 ord på bloggen på at gennemgå en bred vifte af Cevea’s aktiviteter. Vi takker for opmærksomheden.

Jeg ønsker dem hjerteligt velkommen på bloggen og håber i mit stille sind, at de med tiden vil modnes og bruge deres kritiske evner på at formulere nogle mere konstruktive og fremadrettet budskaber. Det er aldrig svært at kritisere Cevea, som den nye dreng i klassen, særligt ikke, når vi gerne selv indrømmer at vi fortsat er under opbygning og endnu har mange børnesygdomme at overkomme.

Konflikter kan være spændende og konstruktive redskaber, hvis de flytter folk i deres holdninger eller bidrager til at skabe nytænkning. Men konflikt kan også være ganske destruktiv. Det var hvert fald tilfældet for den tyske filosof Carl Schmitt, der i 1929 fremhævede netop det konfliktuelle, som det centrale element i politik. Han opfattede distinktionen ven/fjende som politikkens konstituerende forskel. Men det kan imidlertid ikke gøre det alene, hvilket Schmitts egen historie også viste. Under 2. verdenskrig udlevede han sine politiske teorier, som en af Nazitysklands førende intellektuelle, men efter krigen blev han ikke så overraskende forment adgang til undervisningslokalerne på de tyske universiteter.

Konflikten kan aldrig stå alene. Hvilket - uden sammenligning i øvrigt - desværre også bliver tilfældet for dette subtile forsøg på at skabe konflikt uden hverken indsigt og substans - hvad er formålet med denne kritik af en nystartet centrum-venstre tænketank?

Jeg prøver ihærdigt at læse bloggen en ekstra gang for at finde de konstruktive budskaber. Hvad burde Cevea i stedet gøre? Hvor er det vi ikke udnytter de oplagte muligheder? Hvad er det vi burde mene? Men desværre - forgæves. Jeg må skuffet og uforløst erkende, at det ellers velformulerede blogindlæg forbliver en konflikt for konfliktens skyld - intet nyt under solen.

Jeg ønsker jer held og lykke på bloggen. Og inviterer jer ligeledes på en kop kaffe hos Cevea, hvor i måske kunne præsentere jeres bud på, hvordan vi skal blive bedre til at udnytte vores 250 frivillige, hvordan vi får større fokus på de 25 nyuddannede fra vores uddannelse, hvordan vi får flere af vores analyser i aviserne og hvordan vi får mere politisk kant på vores tidsskrift?