Hører idealismen fortiden til?

“Alting var bedre i gamle dage”, sådan lyder det ofte fra hylekoret af gamle mavesure mænd, der gang på gang forsøger at hævde fortidens dyder på bekostning af nutidens fordærv. I politik betyder det, at fortidens politikere var modige idealister, mens nutidens politikere er reduceret til handlingslammede statsbureaukrater.

Politiker-proto-type uden visioner
I den forbindelse beskriver Jyllands-Postens leder i dagens avis prototypen på den moderne politiker, som værende “uden visioner, uden ideologi, uden tanke for, hvor samfundet skal bevæge sig hen, men formet af en politisk kultur, hvor det gælder om at tage stilling fra sag til sag og om at tilfredsstille den umættelige vælgers forventninger om mere velfærd og flere rettigheder”.

Den dystre beskrivelse tegner naturligvis fronterne op, men jeg må alligevel erkende at JP’s lederskribenter for en gang skyld er på rette vej. Idealismen er markant svækket i moderne Christiansborg-politik. Dette sammenfald i holdning er nok ikke så overraskende, når JP-lederen netop tager udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Cevea.

Politikere der tør sige deres mening
Nogle af fortidens store politiske idealister har været folk som Bodil Koch, Jens Otto Krag, Uffe Ellemann og den netop afdøde Svend Auken. Alle er folk, der turde sige deres mening og fra tid til anden turde være uenige med vælgerne. Særligt Svend Auken, som netop har leveret sit politiske testamente i Politiken, er et godt eksempel på en type af politikere, som er savnet i moderne politik.

I sit politiske testamente, skriver Svend Auken: “Politik er resultater. Resultater er vigtigere end alt andet. Det er med dem, man forandrer og sætter sit præg. Resultaterne er politikkens livsnerve”. Jeg er enig, men kun i kraft de resultater Svend selv har opnået i sin politiske karriere. De var netop kendetegnet ved deres idealisme. Han opremser dem selv på klassisk “Svend-facon”, men jeg synes særligt, at miljøpolitikken fortjener at blive fremhævet. På et tidspunkt hvor ingen havde hørt om byen Kyoto, ingen snakkede CO2, hybridbiler eller COP15, fik Auken sat massivt fokus på miljø- og klimapolitikken. Han fik sat fokus på et politisk område, som på daværende tidspunkt kun interesserede de allerfærreste og som med tiden har gjort Danmark til foregangsland.

Auken var en stor idealist
Jeg indrømmer blankt, at jeg langt fra har været enig med Auken i alle politiske spørgsmål, og særligt i udlændingepolitikken har jeg været uenig med ham. Men samtidig anerkender jeg hans store politiske mod og evne til at sætte en ny politisk dagsorden. Alt sammen med et klart idealistisk udgangspunkt. For Auken var idealismen grundlaget, hvilket også tydeligt fremgår af testamentet, hvor han understreger den negative betydning af den politiske og idealistiske ligegyldighed: “Folk, der lader som alle ideer er lige gode/dårlige, skal man være på vagt overfor”.

Svend Auken er på mange måder en af vor tids store idealister, hvad enten man var enig eller uenig med ham. Men jeg nægter at tro på, at han skulle være den sidste. I undersøgelsen, som Cevea har fået foretaget hos analyseinstituttet Interresearch, erklærer 74,2 procent af danskerne, at de er “meget enige” eller “enige” i, at der er brug for mere idealisme i dansk politik. Danskerne kræver mere idealisme, hvilket valgforskerne fra Aalborg Universitet også har bekræftet med udgangspunkt i en undersøgelse fra Folketingsvalget i 2005, der viser, at vælgerne i højere grad stemmer på partier med mere vidtgående synspunkter end dem selv. De vil hellere have store idealister og ledere, der trækker samfundet og debatten i deres egen retning end politikere, der i størst mulig udstrækning repræsenterer vælgernes egne synspunkter (Denne pointe er uddybet i Information 25. september).

Idealismen lever!
Svaret på mit indledende spørgsmål må være et rungende og endegyldigt nej! Idealismen repræsenterer stadig en afgørende værdi for vælgerne og vil også spille en afgørende rolle i fremtidens politiske system. Kravet fra vælgerne er mere modige politikere, der tør modsige vælgerne og vise retning for Danmark.

Idealismen lever - også selvom idealister dør.