Hoffa - Tilbage fra de døde?

Da danske fagforeninger har store problemer med at holde på medlemmerne var vi nysgerrige efter at få James P. Hoffa’s eget bud på nøglen til IBT’s nuværende succes:

”Vi har anerkendt nødvendigheden af at genopbygge fagbevægelsen helt fra bunden,” indleder han.

Hoffa peger på at de bedste fagforeningsfolk er arbejderne selv:

”De forstår værdien af at have noget at skulle have sagt på arbejdspladsen og ved, at de kan gennemføre reelle forandringer på jobbet, hvis de står sammen”.

Med hensyn til rekrutteringen af nye medlemmer lægger IBT vægt på at ændre strategi fra sted til sted afhængigt af, hvad der rører sig inden for netop det fagområde.

Dog er én ting fælles for det budskab de forsøger at sælge til arbejdere, der endnu ikke er medlemmer:

”Arbejderen forventer respekt for det arbejde han laver”. Denne strategi udføres af et øget antal fagforeningsfolk, der tager ud på den enkelte arbejdsplads for at rekruttere.

På spørgsmålet om hvad han vil anbefale danske fagforeninger at gøre ved faldende medlemstal og reduceret indflydelse er svaret entydigt:

”Samarbejde. Solidaritet er nøglen. Vi er stærkere, når vi står sammen som én”.

Sidst men ikke mindst mener Hoffa at en del af strategien bør være at styrke fagforeningen indenfor de hverv, der simpelthen ikke kan outsources, som f.eks. skolebuschauffører og renovationsarbejdere. På denne måde sikre man sig at medlemmerne i højere grad forbliver i arbejde.

Frihandel skaber ikke automatisk økonomisk vækst

Netop outsourcing er ligesom i Danmark et af de største problemer for amerikanske arbejdere. Deres job forsvinder til lande med lavere lønninger og færre regler. Et af de mere interessante perspektiver i denne problemstilling er muligheden for globale fagforeninger, der kan sikre lige løn og rettigheder til arbejdere over hele verden. Hoffa peger da også på, at øget solidaritet og samarbejde mellem fagforeninger er en væsentlig del af løsningen:

”Vi har stadigt stærkere forbindelser med fagforeninger over hele verden, og vi har f.eks. et stærkt venskab med 3F i Danmark. International Transport Workers' Federation (ITF red.) er et koordinerende organ for transport fagforeninger over hele verden, der indeholder nogle aspekter af en global fagforening.

”Gennem ITF arbejder 3F, IBT og andre fagforeninger tæt sammen med hensyn til multinationale selskaber som Mærsk eller FedEx, for at støtte fagforeningsrettigheder i Danmark, USA og andre lande, hvor virksomhederne er repræsenteret:

Gennem ITF kæmper vi imod økonomisk udvikling i lavindkomstlande, der er baseret på at udnytte svage arbejdere og lave miljømæssige krav”.

På trods af dette ser Hoffa dog ikke én stor global fagforening som løsningen:

”Fagforeningerne har en vigtig rolle i at opbygge og styrke demokrati, så løsningen er måske ikke én global fagforening på tværs af alle lande, men i stedet stærke fagforeninger i hvert enkelt land, som arbejder tæt sammen”.

I en tid med finanskrise er det oplagt at spørge om, hvordan IBT forholder sig til denne solidaritet mellem arbejdere, når det kommer til valget mellem frihandel og øget protektionisme.

Det er et svært dilemma for enhver fagforening, da man forventes at beskytte egne medlemmers job, men på den anden side skal skabe vækst. Præmissen om at frihandel automatisk skaber vækst, køber Hoffa dog ikke:

”Frihandel skaber ikke af sig selv økonomisk vækst eller retfærdig fordeling af goderne. Når det er de store selskabers interesser, der dominerer forhandlingerne på bekostning af almindelige arbejdere, så ender vi med nogle aftaler, der koncentrerer rigdom blandt nogle få og giver fattigdom for de fleste. Dette er ikke bæredygtigt”.

Løsningen skal derfor være at give fagforeninger lige så meget at skulle have sagt som de store firmaer så de handelsaftaler, der forhandles på plads kommer alle til gode. Sådanne aftaler er dog svære at opnå på grund af de dårlige forhold for fagforeninger i mange lande:

”Retfærdig handel er ikke muligt med lande som Colombia, Guatemala og Burma, hvor fagforeningslederne bliver fængslet eller myrdet, fordi de gør sig til talsmand for demokratiske rettigheder og en rimelig del af den velstand, de skaber”.

Hoffa, Obama og fremtiden

Outsourcing er dog ikke amerikanske fagforeningers eneste problem. Traditionelt set har de haft det betydeligt sværere end danske fagforeninger og har måttet kæmpe mod skiftende republikanske regeringer, der på Thatchersk vis har forsøgt at knække dem. Helt galt har det dog været under Bush, men med Obama ser Hoffa nu lys for enden af tunnelen.

”Efter otte meget lange år, har arbejderfamilier igen fået en ven i Det Hvide Hus. Fagforeningerne sidder igen med ved bordet, og vi kan løse problemerne for den arbejdende amerikaner. Vi er overbeviste om, at præsident Obama's administration vil føle sig forpligtet til at behandle de spørgsmål, som er vigtigst for arbejdende familier”.

Som eksempler på denne øgede indsats nævner Hoffa at Vicepræsident Joe Biden har sat sig i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal se på hvordan man bedst hæver levestandarden for amerikanske arbejdere. Endelig har Obama netop underskrevet en lov, der giver arbejdere flere rettigheder i forhold til frit at melde sig ind i en fagforening.

At Obama har gjort livet lettere for fagforeningerne kommer dog ikke som nogen overraskelse for Hoffa. Således valgte IBT helt tilbage i primærvalget at støtte ham.

”Vores bestyrelse mødtes med hver enkelt af kandidaterne og var virkelig imponeret over Senator Obama. Hans budskab om forandring klingede ikke kun godt hos vores bestyrelse, men som en undersøgelse blandt vores medlemmer afspejlede, var Obama det klare valg.”

Han forstår behovet hos den arbejdende amerikaner, fordi han er selv er en af dem, påpeger Hoffa:

”Han er opvokset hos en enlig mor, og valgte at arbejde som ”community organizer” for at bidrage til at forbedre tilværelsen for almindelige amerikanere”.

Støtten fra IBT betød også at Obama-kampagnen fik en betydelig mængde arbejdskraft stillet til rådighed under den egentlige præsidentvalgkamp mod McCain:

”Vores medlemmer blev mobiliseret som aldrig før i vores fagforenings historie. Vi fik tusinder af folk på gaden for at føre valgkamp for Præsident Obama helt frem til valgdagen”.

På trods af den lysere fremtid under Obama er der dog stadig store udfordringer for fagforeningerne. Hoffa vender igen tilbage til det internationale perspektiv når han skal skitsere, hvor slaget skal stå i fremtiden:

”Vi lever i et globalt samfund nu. Vi kan ikke ignorere de enorme forskelle, der er i fra land til land når det kommer til arbejdsforhold. Vores største udfordring i fremtiden er måske at forbedre disse forhold så meget, at alle arbejdere over hele verden er beskyttede og modtager den respekt og betaling, de fortjener”.

Den århundrede lange kamp er ikke slut. Stik imod hvad man ofte bliver fortalt af liberalistiske og neoklassiske økonomer er uligheden massiv – ikke kun globalt men også i USA. Kampen om at organisere lønmodtagere er ikke slut – og blot fordi løgnen bliver gentaget bliver den ikke sand. Hoffa og IBT er et billede på, at fagbevægelsen også i det 21. århundrede har en nøglerolle.