Folketingets åbning bør stå i krisens tegn

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet kritiseret for at være en mand uden retning eller visioner, hvilket bekræftes i en undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for Cevea. Her mener kun 6,7 % af danskerne, at statsminister Lars Løkke Rasmussen "i høj grad" er idealist.

Den finansielle og økonomiske krise betyder for regeringen, at de store udfordringer, som der tidligere har været lang tid til at løse, er blevet svære at håndtere.

På kun et år er Danmark gået fra lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse samt et stort overskud på statens finanser til stærkt stigende arbejdsløshed, lavere beskæftigelse og et dundrede underskud. Fordi de, der bliver arbejdsløse i dag har større sandsynlighed for at stå udenfor arbejdsmarkedet i morgen, giver det ikke kun færre penge til at løfte fremtidens velfærdsopgaver, men også færre hænder.

"Hvis Lars Løkke Rasmussen kan sætte sig ud over sommerens og det tidlige efterårs mest omtalte politiske emner - som burkaer, hobbyknive, kamphunde og soldatererindringer - bør Folketingets åbning stå i krisens tegn. Det handler om at udvise langsigtet ansvarlighed og sikre fremskyndelse af offentlige investeringer, efteruddannelse og højre beskæftigelse", siger Ceveas direktør Jens Jonatan Steen

Derfor vil Lars Løkke argumentere for, at der ikke er råd til den samme offentlige velfærd og at danskerne generelt må arbejde mere, hårdere og i længere tid. Dermed vil han bruge krisen som påskud for nogle af de ting, han ønsker sig allermest: Det handler om besparelser i det offentlige og arbejdsmarkedsreformer, der forringer efterløn, dagpenge.       

Men hvis Lars Løkke virkelig vil vise sig som en ansvarlig statsmand i sin første åbningstale i Folketingets som statsminister, så tager han en helt anden tilgang til krisen og dens konsekvenser. Ceveas bud er:

- Fremrykning af offentlige investeringer. Der har været talt meget om dem, men der er endnu ikke blevet set noget til dem. For at begrænse stigningen i arbejdsløsheden er de dog helt nødvendige. Projekterne kendes og er strengt nødvendige. De venter blot på at blive gennemført. Effekten af disse investeringer på beskæftigelsen er 3-5 gange så store som skattelettelser. Så med tanke på både de arbejdsløse i dag og fremtidens arbejdskraft de kommende år, er det bare med at komme i gang.

- Større investering i efteruddannelse af de arbejdsløse. Alle dem som mister deres job i disse dage skal have mulighed for at tage efteruddannelse på fuld dagpengesats. For de flestes vedkommende kommer deres job nemlig ikke tilbage efter krisen. De er tabt for evigt. Og det er kun med nye kompetencer, at de kan forventes at få et nyt, godt job til samme løn som tidligere. Den ufrivillige pause som krisen giver, skal således bruges til at give Danmark et kompetenceløft.

- Mere målrettet erhvervspolitisk satsning. Erhvervspolitikken har været forsømt under den nuværende regering. Den har håbet at private investorer ville klare det hele. Men det er ikke sket. Deres penge er nemlig blevet overinvesteret i usikre finanspapirer og et uholdbart boligboom. Hvis Danmark skal rejse sig efter krisen, skal der nye eventyr til som vindmølleeventyret. Derfor må man gå langt mere strategisk til erhvervsudviklingen og satse på nye vækstområder.

Derudover er der mindst to andre områder, som Cevea mener, der bør være en del af diskussionen ved Folketingets åbning.

- Afværgelse af en faretruende sundhedsboble. Det ideologiske korstog for et større privat sygehusvæsen har gjort, at den næste kritiske boble kan findes i de privatejede sygehuse: her tjener læger mere end det dobbelte for at udføre lægefaglige opgaver, som er mindre omkostningstunge, end dem der finder sted i det offentlige. De behandler kun de 'lette' patienter og har et perverst motivationssystem til at overbehandle og overmedicinere. Vi er på vej mod de amerikanske tilstande, som demokraterne i USA netop forsøger at gøre op med. Den udvikling herhjemme skaber et sundhedssystem, der er både mere ulige og dyrere.

- Genskabelsen af tillid, i det offentlige og i samfundet som helhed. Regeringens såkaldte kvalitetsreform er opbygget omkring mistillid til de offentligt ansatte, og har skabt mere kontrol og overvågning i og af deres arbejde. Regeringen har således mere tillid til markedssystemer og unuancerede ledelsesprincipper end de har til mennesker. På samme vis taler den, og dens parlamentariske flertal, til befolkningens frygt og utryghed i rets- og værdipolitikken. De giver næring til mistilliden blandt befolkningen. Der er brug for en ny satsning på at genskabe den høje danske tillid, som vi er kendt for internationalt.