Skattereform: Regeringen er bange for boligejerne og øger uligheden

Regeringens udspil til en skattereform er endt som en gang blandede bolsjer, men med flest af de sure. Der er hverken taget højde for den stigende ulighed, faldende beskæftigelse eller den globale klima udfodring. Reformen skuffer og forsømmer at tage hånd om Danmarks økonomiske udfordringer.

Politikerne frygter vælgerne

Regeringen har udhulet Skattekommissionen forslag om at nedsætte rentefradraget for boligejere fra 33 til 25 procent, da regeringens forslag kun er rentefradrag på over 50.000 pr. person der nedsættes. Det er således under 10 procent af boligejerne, der bliver ramt af de foreslåede ændringer. Det står i kontrast til tanken om at beskatte det produktive arbejde mindre og den spekulative ejendomsbesiddelse højere.

"Man gav indtryk af, at man gik ind i det samfundsøkonomiske maskinrum for at tage fat, men med det nuværende skatteudspil har regeringen kun valgt at dreje lidt på et par knapper. Frygten for boligejerne har betydet at reformen kun i meget ringe grad flytter skat fra arbejde til bolig og at den stigende ulighed ikke for alvor bliver konfronteret. Med en hurtig reform vil døren til maskinrummet snart blive lukket og regeringens manglende mod og handlekraft være udstillet", udtaler Ceveas vicedirektør Peter Westermann.

Velhaverreform

Regeringens forslag til skattereform tilgodeser i overvejende grad de velstillede og øger uligheden. Danmark er endnu det mest lige OECD-land målt efter indkomstlighed, måler man lighed efter forskel i formue tegnes imidlertid et meget mere delt samfund. Regeringen skriver selv i reformens præsentations materiale, at dette verdensmesterskab i indkomstlighed sættes over styr med regeringens forslag til skattereform.

Det fremgår af reformforslaget, at en familie med en indkomst på 1.100.000 kr. vil få deres rådighedsbeløb øget med 31.540 kr, mens en familie med en husstandsindkomst på 700.000 kr. kun vil opnå en forøgelse på 3.590 kr. Det er således en reform der øger den allerede stigende forskel mellem rig og fattig i det danske samfund.

Ensidigt fokus på topskat

Regeringen vil med reformen afskaffe mellemskatten og hæve indkomstgrænsen for topskat. Det betyder at 300.000 danskere fremover ikke længere skal betale topskat. Denne ændringer af skattesatserne tager hilser Cevea velkommen.

"Det har aldrig været menigen at almindelige lønmodtagere og faglærte arbejdere skal betale topskat. Top- skatten skal netop være en skat for de højeste indkomster og dermed ikke ramme så bredt som hidtil. Det er dog problematisk at den hævede grænse ikke bliver finansieret af højeste indkomster, men derimod bredt af den samlede befolkning, så progressionen udhules.", udtaler Peter Westermann.

Krav om øgede offentlige investeringer

En ny Cevea-undersøgelse fra Analyseinstitutet Interresearch viser et klart flertal for at prioritere beskæftigelse frem for skattelettelser. Det således kun 26 pct. af danskerne der ønsker skattelettelser frem for øget fokus på beskæftigelse, mens hele 67 pct. af befolkningen er imod.

"Alt i alt er det ærgerligt, at regeringen ikke er mere ambitiøs med en skattereform, som forholder sig mere modigt og seriøst til fremtidens udfordringer. Reformen kunne have finansieret en økonomisk kickstart gennem offentlige investeringer. Investeringer i uddannelse, infrastruktur og vedvarende energi, der ville ruste Danmark til fremtiden. Danmark har brug for økonomien bliver stimuleret nu, men også denne chance er nu forpasset", konkluderer Peter Westermann, vicedirektør i Cevea.