Finansafgift vil stække kortsigtet spekulation

15-02-2013

EU’s finansskat, den såkaldte transaktionsafgift, er kommet på dagsorden igen. Mens den har politisk opbakning i 11 EU-lande og blandt enkelte partier i Danmark, tordner banker, pensionskasser og flere danske økonomer i mod den. Men den finansielle transaktionsskat er både god økonomi og god politik, vurderer Tænketanken Cevea.
 
”Dommedagsprofetierne omkring finansskatten holder ikke. Den vil ikke lede til jobtab, presse bankerne eller være en væsentlig omkostning for pensionskasserne. Derimod er der faktisk meget der tyder på, at den vil lede til ting, der gør økonomien sundere. Den vil nemlig begrænse risikofuld spekulation og skulle gerne lede til flere langsigtede investeringer. Det vil understøtte den økonomisk vækst og skabe flere arbejdspladser i fremtiden.”, siger direktør i Cevea, Kristian Weise.
 
”Selv hvis finansskatten koster noget for nogen, så er det til at leve med og helt efter de økonomiske lærerbøger. For det er jo en afgift på det, vi gerne vil have mindre af – nemlig kortsigtede spekulationer. Det svarer til adfærdsregulerende afgifter på ting som vi i øvrigt ønsker at regulere som alkohol, tobak, energibrug og forurening. De kortsigtede spekulationer har været en medvirkende årsag til krisen og til at reducere investeringerne i realøkonomien. Hvis man skader miljøet ved at hælde spildevand i Gudenåen, så skal det koste, ligesom det skal koste hvis man gambler med samfundsøkonomien. Det er disse uhensigtsmæssigheder som afgifterne skal ramme - også selv hvis det er pensionskasserne, der medvirker til dem”, siger Kristian Weise.
 
Der er flere årsager til, at EU’s finansafgift kan lede til en stærkere og sundere økonomi.
 
”Finansverdenen har udviklet sig forkert og løser ikke sin hovedopgave i dag. Finansverdenen skal sikre opsparing i økonomien, at kapital placeres hvor den er mest produktiv, og at risici minimeres. Det gør den ikke i dag. Men det vil i højere grad ske, hvis vi kan begrænse og hæmme de mest kortsigtede handler. De foregår ved, at computere køber og sælger værdipapirer på baggrund af meget små prisforskelle. Denne form for ’high frequency trading’ vurderes at udgøre 30-40 procent af alle handler i EU i dag. I USA er det op til 50-60 procent, og det er den slags handler der i USA er blevet kritiseret for at stå bag det såkaldte 'flash crash' i maj 2010, hvor Dow Jones aktieindekset på kort tid faldt med 9 procent.”, fortsætter Kristian Weise.
 
”Da finansafgiften pålægges selve handlen med finansielle produkter, frem for de overordnede finansielle aktiviteter, vil den ramme netop disse hurtige handler, men ikke de langsigtede investeringer, der skaber arbejdspladser og vækst. Derfor vil afgiften rent faktisk også være med til at skabe økonomisk vækst. Det har økonomiprofessor ved Columbia University Stephanie Griffith-Jones og finanseksperten Avinash Persaud netop vist i en nylig rapport. Deres vurdering er, at skatten mindst vil øge væksten med 0,25 procent. Så det er på ingen måde entydigt, at den skulle være en lænke om benet på økonomien”, slutter Kristian Weise.
 
For yderligere kommentarer kan Kristian Weise kontaktes på tlf. 4177 4570
 
 

Tema: