Indhold

Den økonomiske teori ved en skillevej
Krisen har stillet spørgsmålstegn ved det dominerende paradigme. Burde vi tage empirien og den økonomiske historie mere alvorligt, før vi griber til den matematiske værktøjskasse? Hvordan kan vi komme væk fra ”rationelle forventninger” og ”repræsentative agenter” og begynde at analysere forventningsdannelse, heterogenitet og fundamental usikkerhed? Hvilke problemer er der i den klassiske walrassianske ligevægtsanalyse og dennes metodologi? Hvordan kan alternativerne modelleres?

Finanssektorens samfundsmæssige betydning
Finanssektorens betydning for samfundsøkonomien er vokset enormt de sidste 30 år, og farerne derved er med krisen blevet soleklare. Hvad lægger til grund for denne finansialisering? Hvorfor er de finansielle markeder ikke så efficiente, som den dominerende teori siger? Hvordan kan vi analysere og modellere irrationel adfærd og prisbobler? Hvordan kan effektiv mikro- og makroregulering gennemføres?

Vækst og produktivitet
Vækst og øget arbejdsudbud er nærmest blevet synonymer. Lavere skat og mere ulighed ses som vigtige drivkræfter. Men hvor sikre er disse udbudseffekter egentlig og tages der højde for, at offentlige indtægter kan bruges fornuftigt, og at mange allerede synes, de arbejder for meget? Hvis beskæftigelsen kun stiger på lang sigt, hvornår er det så? Egentlig økonomisk vækst er øget produktivitet og forbedret ressourceallokering, så burde debatten ikke handle om, hvordan vi styrker fremskridtet her? Hvordan kan vi analysere behovet for investeringer i uddannelse og innovation? Hvad kan vi lære af statens rolle i de fremadstormende udviklingslande?

Undervisningen vil blive foretaget af både akadamiske kapaciteter og danske og internationale økonomer med mere praktisk og politisk erfaring. Aftenerne vil blive krydret med mere personlige og skæve perspektiver.