Alumneforening

Alle, der har gennemført en uddannelse eller et kursus hos Cevea tilbydes et medlemskab af et attraktivt netværk i form af alumneforeningen Ceveaner. Netværket består både af tidligere studerende og undervisere.

Alumneforeningen Ceveaner har til formål at opbygge og udbygge netværk mellem dimittender fra Ceveas uddannelser og derigennem bidrage til at forny idékampen i Danmark. Foreningen afholder løbende sociale og faglige arrangementer og hvert år i maj afholdes en stor genforeningsfest, hvor nye medlemmer bydes velkommen med god mad og festlig stemning.