Resultater i nøgletal
Her følger et overblik over de væsentligste resultater som uddannelsens deltagere har opnået under og efter uddannelsen.
Vores virkelighed
På kursisternes egen blog www.voresvirkelighed.dk forekommer over 100 blogindlæg. Hertil fremgår 400 kommentarer, 4200 unikke brugere og 9000 brugere i alt.
Trykte medier
Kursisterne har per juni 2012 knap 30 optagede debatindlæg i landsdækkende aviser, herunder Politiken, Dagbladet Information, Berlingske, Weekendavisen, Jyllands-Posten og en lang række lokalmedier. Hertil kommer omtrent 7 indlæg i pædagogiske fagblade.
Udover debatindlæggene har kursisterne fået direkte presseomtale i bl.a. Berlingske Tidende, en række fagblade og en række lokalblade.
Radio & TV
5 af kursisterne har været i en direkte radiodebat på hhv. Radio24Syv, P4 og P1.
Hertil har Radio24Syv sendt en to timer lang reportage fra selve uddannelsen.
3 af kursisterne har deltaget på landsdækkende tv i indslag om pædagogik.
Hør en 20 minutters reportage fra uddannelsens første modul her: www.voresvirkelighed.dk
Offentlige arrangementer
Som en af uddannelsens opgaver, blev der afholdt et forældrearrangement i Odense med målet om at starte en forældreorganisation i Odense. Arbejdet er pt. stadig i gang. Desuden har flere af deltagerne afholdt taler til BUPL- og LFS-arrangementer 1. maj 2012.
Pædagogikkens Dag
Som et led i uddannelsen skulle kursisterne selv arrangere et offentligt arrangement.
Den 10. maj afviklede deltagerne således arrangementet Pædagogikkens Dag på Frøbelseminariet i København.
Her mødte 130-150 deltagere udefra, heriblandt pædagoger, fagfolk, forskere, politikere, journalister og andre med interesse indenfor feltet. Dagen fik pressedækning i Berlingske Tidende.
Se den seje film fra Pædagogikkens dag her.
Efter uddannelsen
Efter uddannelsen (per 19/6) har én af deltagerne været i debat på P1 på baggrund af et debatindlæg. Én er blevet interviewet af Berlingske Tidende, én har deltaget i en debat om ytringsfrihed på Folkemødet på Bornholm, og gruppen af deltagere fra Aarhus har haft et møde om deres videre planer med at få flere pædagoger på banen.
Se hele uddannelsesforløbet opsummeret i en kort film her:
Klik her for at læse Ceveas rapport om Pædagogiske meningsdannere 2012.